VSU Odsherred

VSU Odsherred er et tilbud til psykisk udfordrede og sårbare unge og voksne, som har brug for og lyst til at komme videre med deres liv, i et struktureret undervisningsmiljø med ligesindede.

Velkommen hos VSU Odsherred

Hos VSU Odsherred har vi et roligt og rummeligt miljø. Vi er sat i verden for at støtte den enkelte i sin egen proces, og derfor er kursisten i centrum. Det betyder blandt andet en høj grad af fleksibilitet i forhold til aktiviteter samt mulighed for individuelle tiltag.

Vi kompenserer for den funktionsnedsættelse som handicappet medfører, og opstiller mål for forløbet.

Vi er en træningsbane for:

Sociale kompetencer - Personlige kompetencer - Faglige kompetencer

Vi har et aktivitetsskema hvor vi tilbyder følgende:

  • Dansk
  • Matematik
  • Værksted
  • Engelsk for begyndere
  • Madlavning
  • Mestringsstrategier

Vi opretter løbende nye aktiviteter efter behov og ønsker fra kursisterne.

Målgruppe og visitation til vores tilbud

Visitation

Vi er selvvisiterende, og godkendelse af en plads hos os afhænger af:

  • Hvilken psykisk tilstand befinder borgeren sig i
  • Hvad er det borgeren ønsker hjælp til
  • Kan vi tilbyde et relevant hold og undervisning

Borgeren visiteres til et halvt år ad gangen, og der udarbejdes en individuel undervisningsplan. Hvis der ses positiv udvikling i forhold til de opstillede mål, er der mulighed for revisitering efter et halvt år.

Borgeren indkaldes til et visitationsmøde, og hvis han/hun ønsker det, inviteres eventuelt sagsbehandler, SKP, familie, mentor mm. Det er klart en fordel med deltagelse af netværkspersoner.

VSU Odsherred Kommune
1 / 0

Økonomi

Tilbuddet er finansieret for borgere fra Odsherred Kommune.

Er der tale om en borger, der er bosiddende i en anden kommune, indhenter vi betalingstilsagn fra hjemkommune.

Har du en borger, der eventuelt kunne profitere af vores tilbud?

Vi kan fremsende et henvisningsskema, som udfyldes sammen med den aktuelle borger. Send det i udfyldt stand til nedenstående. Vi vender hurtigt tilbage med aftale om en visitationssamtale. Det er vigtigt, at vi også får oplysninger om diagnose og eventuel behandling.

Pædagogisk leder

Susi Kruse

Underviser

Anne-Mette Haghfelt

Fremmøde

Havnevej 18
4500 Nykøbing Sj